Red Warszawa rockede på CampingområdetAf Karsten Baun Bandet Red Warszawa, har tidligere optrådt på Roskilde Festival i 1997 og 2001- sådan rent officielt. For de sidste mange år, har Red Warszawa givet koncerter for en vedholdende fanskare rundt om på festivalen. Sådan er det også i år. Iført en efterhånden slidt ”gaffa-rustning” holdt bandets forsanger ’lækre Jens’ og et ramponeret band hof ved Agora G. I tæt dialog med det omkringstående kernepublikum, underholdt Red Warszawa med kulørte historier, der mest handler om druk. Det rockende show bød blandt andet på genhør med klassikere som den tysksprogede hyldest til supermarkedskæden Aldi. Publikum sang med på nummeret med en overbevisning, der ville få tysklærer til at fnise af fryd. Midt i showet læser forsangeren, ’lækre Jens’ et socialrealistisk digt op, som han skrev på sidste års festival. Digtet handler om da guitaristen, Heavy Henning fik ondt i hjertet. Digtet har en belærende morale, som ’lækre Jens’ giver videre til det glade publikum: ”Henning er jo ligesom alle andre mennesker – drikker man ikke nok, får man abstinenser.” Visdomsordene blev puttet i bagagen, inden rocken atter rullede, og ’lækre Jens’ serverede portvin med store armbevægelser ud over publikum. | ![]() Foto: Casper Christoffersen |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

