Taknemmeligt skraldAf Camille Gudmand Lange Vi er lidt nogle svin, når vi er på festival. I 2007 producerede hver festivalgæst ca. 5 kg. affald pr. dag, men de sidste fire år har gæsterne på Roskilde Festival selv kunnet mindske deres klamme kilo med nogle hundrede gram. Roskilde Festivals miljøgruppe samler igen i år soveposer og liggeunderlag ind til glæde for hjemløse i København, og du kan donere dine brugte sager ved East- og West-udgangene. De første tre år hvor projektet kørte, blev der indsamlet ca. 10.000 soveposer samt 1.200 liggeunderlag, oplyser Roskilde Festival. De blev alle sammen uddelt til hjemløse i København gennem organisationen 'Kofoeds Kælder'. I 2007 gik det lidt sløjt med indsamlingen, da giverglæden var druknet sammen med mange telte og soveposer, men i år forventes tallet at stige igen. Så hvis du ikke har tænkt over det før nu, kan du faktisk gøre noget godt for andre mennesker, mens du er på Roskilde Festival ved at donere din sovepose ved én af udgangene, når du går hjem og siger mange tak for i år. | ![]() Foto: Kasper Hemme |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

