Topmøde-festivalstemning på RådhuspladsenI forbindelse med klimatopmødet i december rykker Roskilde Festival ind på Rådhuspladsen for at bidrage til arrangementet Hopenhagen Live. Hopenhagen Live handler om at skabe opmærksomhed om klimasagen og borgerne, så de også føler et ejerskab over begivenheden. Roskilde Festival er ansvarlige for indholdet på en musikscene på Rådhuspladsen, og her er lagt i ovnen til et af vinterens varmeste højdepunkter. Gogol Bordello, Malk De Koijn og Outlandish er blandt de musiknavne, som alle musikelskere kan komme og høre helt gratis. Ud over en musikscene bliver der på Rådhuspladsen opført 17 transparente pavilloner, der oplyses af et grønligt lavenergi-lys. Her kan man få viden om teknologiske klimaløsninger, nye boligformer, se teater og deltage i debatter. Som vartegn for hele begivenheden opstilles en interaktiv globus på tyve meter i diameter. Her bliver der i de mørke timer projiceret billeder og beskeder op fra gæster og klima-engagerede ude i verden, og budskaberne transmitteres videre til de delegerede på topmødet i Bella Center. Hopenhagen Live løber over to uger, fra 7. til 18. december, og alle aktiviteter – koncerterne inklusive – er gratis og finder sted på Rådhuspladsen i København. | ![]() |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.


Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil