Trutmund og løb

”Jeg laver trutmund og løber. Derfor bliver jeg aldrig fanget”, griner aktivisten Anna fra Nørrebro, som venter ved port 7 på åbningsdagen. Hendes trænede ben skal bringe hende først frem til Duffy-koncerten

Af Morten Grønborg

Anna fra Nørrebro er en trænet atlet. Som aktivist på Nørrebro skal hun nemlig være klar til sprint, dag og nat, for der kan altid ske ballade. "Derfor er jeg verdensmester i løb", slår hun fast. Og det bliver hendes styrke, mener hun selv, når portene til festivalpladsen åbner.

Her skal hun hurtigst muligt hen til Arena-teltet for at komme helt frem til scenen under koncerten med idolet Duffy.

"Jeg er ligeglad med løbet mod Orange Scene", slår hun fast, "for de dér traditioner siger mig ikke noget. Jeg er ikke traditionalist. Men jeg var med til at vælte hegnet til campingarealerne i søndags, og det var fedt".

Hun står bag hegnet ved Port 7 og laver trutmund til os. Sådan gør hun også, når der skal spænes under aktioner i København. "Jeg laver trutmund og løber. Derfor bliver jeg aldrig fanget", griner hun.

 
Tilbage
 
Foto: Ole Neis Nielsen
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.