torsdag 15.12.11 Årets første metalnavne spolerer julefreden Devildriver og Nasum slutter sig til 2012-programmet. December måneds julestemning bliver kraftigt udfordret af dagens to nye bands, som markerer det første metal-præg på Roskilde-programmet.
DEVILDRIVER (US) erobrer øregangene med thrash, hardcore og dødsmetal i velafstemte doser. Dez Fafara og hans følge har via intens turnevirksomhed og nævehård disciplin slået deres navn fast som hårdtarbejdende og kompromisløse lakajer i metallens tjeneste. Vi ser frem til at levere rammerne for et liveband, der har erfaring med at få publikum til at overgive sig fuldstændigt til djævlehornene.
NASUM (S) er ansvarlig for noget af den hurtige, brutale grindcore-genres mest udsøgte musikalske afstraffelse. De ofte ultrakorte og eksplosive sange har gjort Nasum til en af genrens ypperste, også internationalt. Bandets vokalist Mieszko Talarczyk døde under tsunamien i 2004. Keijo Niinimaa fra grind-kammeraterne Rotten Sound, som spillede på Roskilde Festival i 2008, træder til med vokalerne på bandets afskedsturne, som også bringer Nasum til Roskilde Festival.
SE BANDLISTEN |  Devildriver erobrer øregangene med thrash, hardcore og dødsmetal i velafstemte doser. |
Tilbage


Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil