fredag 02.07.10 Bakterier lukker badesøenFredagens rutinekontrol af vandet i badesøen på Camping East viste en så høj koncentration af kolibakterier, at det ville være sundhedsskadeligt at bade i vandet. Derfor valgte miljøkontrollen fredag middag at lukke søen resten af festivalen. Jan Bechmann, der er sektionschef for pladssektionen, er ked af, at publikum nu ikke længere kan blive kølet af i søen, men trods alt tilfreds med, at kontrollen virker. Festivaltalskvinde Christina Bilde er nu sammen med den øvrige festivalledelse gået i tænkeboks for at sikre festivalgæsterne mulighed for nedkøling i sommervarmen: - Roskilde Skiklub har snekanoner med, og dem kan vi bruge. Og så er der poolen inde på festivalpladsen. Derudover må vi tænke lidt over, hvad vi kan gøre resten af festivalen, og hvad vi fremadrettet kan gøre for at forhindre publikum i at bruge søen til andet end det, den er tænkt til, siger Christina Bilde. Forureningen med kolibakterier opstår, fordi badesøen er blevet brugt som toilet, og en infektion vil resultere i en ordentlig omgang Roskildesyge.
| ![]() Foto: Kasper Fladmose |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.











Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil