lørdag 03.07.10

Camp Crazy Legs er årets lejr

For tredje år i træk hædrer Roskilde Festival en lejr, der gør noget ekstraordinært for stemningen på campingområdet. Årets vinder er Camp Crazy Legs.

Iført orange arbejdstøj og skrig-gule veste har Camp Crazy Legs arbejdet benhårdt på at få etableret en metro mellem Roskilde Station, Orange Scene og campingareal G. Målet skulle efter sigende være i sigte, og indtil da kan lejren glæde sig over at være kåret som årets bedste.

Lejren har udmærket sig ved konsekvent at vække de øvrige finalister i konkurrencen kl. 6 hver morgen. Det har de gjort ved at rulle deres ganske omfattende musikanlæg hele vejen ud i pågældende lejrområder og skruet godt op for volumen, hvorefter de har åbnet teltene og blidt rusket gang i de slumrende festaber.

Med udnævnelsen af Camp Crazy Legs som årets vinder ønsker festivalen at hædre en lejr, der bidrager til stemningen på campingområdet ved at dele gavmildt ud af noget så gammeldags som livsbekræftende kærlighed – og så i øvrigt 66 liter ”fisk” som kvit og frit er blevet hældt i forbipasserende.

Roskilde Festivals campingområde er et studie i, hvordan mennesker tager sig ud fra deres bedste sider i omgangen med hinanden og dommerpanelet bag konkurrencen mener, at Camp Crazy Legs går forrest i forhold til at promovere glæde, imødekommenhed, opfindsomhed og interaktion mellem festivalens gæster.  

Konkurrencen med 110 tilmeldte lejre har været hårdere end nogensinde før, men på baggrund af at have besøgt de 6 finalister gentagne gange i løbet af festivalens warm up periode, vurderes det, at Camp Crazy Legs er marginalt bedre end nr. 2 Camp Brokeback og nr. 3 Brudelejren.  

I løbet af festivalen er disse lejre blevet kåret som Camp of the Day:  

  • Mario Camp (mandag)
  • Camp Brokeback (tirsdag)
  • Find Holger Camp (onsdag)
  • Star Wars Camp (torsdag)
  • Brudelejren (fredag)
  • Camp Crazy Legs (lørdag)
Foto: Michael Flarup
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.