Roskilde Festival vil gerne invitere DIG med til udviklingen af fremtidens festival, med specielt fokus på campingområdet. Deltag i vores workshop.
I foråret 2011 løftede vi sløret for ”The Camp Codex – en dialogsøgende campingguide til verdens mest kreative campister”. Nu skal vi lave en 2012-version, og du kan være med.
Workshop – hvordan kan vi gøre campingoplevelsen på Roskilde Festival endnu federe?
Vi indbyder festivaldeltagere til workshop mandag 26. september 2011 kl. 18-21 i København. Hvad sker der på campingområder nu, hvad kunne det være fedt at udvikle på, og hvor er faldgruberne? Vi ved en del og har en masse idéer samlet allerede, men I bor derude og er derfor eksperterne, så vi har også brug for jeres input.
Vær med til at:
- gøre camping endnu federe
- pege på hvor vi kan gøre det endnu bedre
- finde på konkrete løsninger
Hvis det har fanget din interesse, så skriv en mail til camp@(delete this text from the mail address)roskilde-festival.dk og fortæl helt kort, hvad du især brænder for. Der er plads til 30 deltagere, og én af dem kunne meget vel være dig. Vi skal modtage din mail senest 15. september.
Festivalen giver lidt at spise og drikke på aftenen – det eneste du skal medbringe er dig selv.
Mere om Camp Codex
Camp Codex søger at samle alle de muligheder og udfordringer, der er på festivalens campingarealer, i et forsøg på at lave den fedeste campingoplevelse for alle vores festivalgæster. Den er IKKE en samling regler og stramninger, men et værktøj til udvikling af en festivalplads, hvor der er plads til alle. Vi ville gerne give rammer til de skabede og deltagende lejre på grænsen mellem det gale og geniale, mens der også skal være plads til evt. mere afdæmpede nabolejre. Den tager udgangspunkt i jeres behov, idéer og tanker og fornys år efter år med input fra festivaldeltagerne.
LÆS CAMP CODEX 2011
Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil