onsdag 26.05.10 Die Antwoord og Delphic til RoskildeSommervejret har vist sig i Danmark i weekenden, så mange af os begynder for alvor at glæde sig til de første fire dage af juli. Vi føjer lidt ekstra forventningsglæde til i dag med to hotte navne. DIE ANTWOORD (ZA) er en mindre blog-sensation, som er i færd med at forberede et verdensherredømme med deres platinblonde pop-rap. Trioens lyd er lige dele Ali G, Aqua og Peaches, når det opsigtsvækkende trekløver blander afrikaans med engelsk og electropop med rap. Resultatet er indbegrebet af dårlig smag fra Cape Towns white trash-underklasse, men også overraskende iørefaldende og ret morsomt. DELPHIC (UK) er børn af Manchester – hjemstavn for bl.a. New Order og Happy Mondays – og arven fra disse bands er tydeligt til stede i trioens synth-svævende poprock. De unge briter udgav en af de første bemærkelsesværdige debutplader i 2010, og Acolyte lover godt for et nyt årti fuld af euforiske synthesizere og kogende dansegulve. Festivalprogrammet er ved at falde på plads | ![]() Die Antwoord er en blanding mellem Ali G, Aqua og Peaches - blot omplantet omkring barbecue-grillen i en sydafrikansk, hvid forstad. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.










Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil