søndag 13.06.10

Endnu flere muligheder for overnatning

Vi tilbyder flere af de eftertragtede Get A Tent-billetter og en ny type camping til de luksus-mindede.

Der er forespørgsel på flere overnatningsmuligheder på Roskilde Festival. Vi tilbyder derfor flere af de populære Get A Tent-billetter samt en helt ny type overnatning for de luksus-mindede festivalgængere.

Get A Tent-billetten – hvor man ud over adgang til festivalen får et opslået telt med i købet – var den første billettype, som solgte ud. Vi har nu skaffet yderligere 200 telte og udvider således området for Get A Tent, som ligger umiddelbart øst for indgang East – eller 10 minutters gang fra nærmeste musikscene.

De ekstra telte er en smule anderledes i forhold til de øvrige. Teltdugen er grå med en orange stribe og uden festivallogo. Samtidig er teltene lidt større end standardstørrelsen for den udsolgte Get A Tent LILLE-billet. De måler 2,3 x 2,3 m. Med i købet får du også fri adgang til varme bade.

Den ekstra Get A Tent-billet koster 2.225 kr. og er til salg fra søndag 13. juni kl. 7.00.

KØB GET A TENT-BILLET

Vi opretter i år også et campingområde for ”luksusdyr”, som vi kalder Green Comfort. For et ekstra beløb kan de mere magelige festivalgæster booke plads og slå telte op på et roligt og centralt placeret campingområde, ligesom man kan booke et særligt festivalhotelværelse midt på festivalen.

Green Comfort er en ny satsning, og det er derfor vigtigt for os, at den er selvfinansieret. Den må således ikke 'tage penge' fra vores øvrige fokusområder, herunder andre campingarealer, generel service inkluderet i den almindelige Roskilde-billet m.m.

LÆS MERE OM GREEN COMFORT

Vi sætter 200 ekstra Get A Tent-billetter til salg - foto: Aida Veggerby Fredsgaard
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.