fredag 04.06.10

Festival-opvarmning på Museet for Samtidskunst

Deltag i et af Roskilde Festivals pre-parties på Museet for Samtidskunst, når der i morgen blændes op for en mini-festival med musik, øl og god stemning.

Medbring grill-kødet og din nysgerrighed og vær klar til at mærke festivalstemning i fødderne, når Museet for Samtidskunst i Roskilde lørdag 5. juni afholder Performance Festival, der er en afrunding på forårets udstilling Handlinger.

Festivalen tager udgangspunkt i nordiske performancekunstnere, som har deltaget på udstillingen, og præsenterer samtidig en række nye kunstnere.

Flere af kunstnerne fra programmet 5. juni kan også opleves på Roskilde Festival i warm-up-perioden fra søndag 27. juni til onsdag 30. juni. Det sker på Expression-scenen på Agora M og som overraskende pop-ups forskellige steder på campingområdet.

Performance Festival er en del af Roskilde Festivalens for-program MORE THAN MUSIC PRE-PARTIES og er støttet af Nordisk Kulturfond og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg.

Tid: Lørdag d. 5. juni kl. 12-18 med efterfølgende grillfest i Palæhaven (medbring selv kød).
Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, 4000 Roskilde
Entré: Gratis

LÆS MERE

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.