fredag 17.02.12

Imponerende tilslutning til Pavilion Junior-bandønsker

Publikum (og bands!) giver deres besyv med som aldrig før.

Vi bad jer for nylig om at pege på, hvilke artister I ønsker at opleve på Pavilion Junior, vores scene med fokus på unge, nordiske bands.

Tilslutningen har været helt fænomenal. Ønskerne er strømmet ind som aldrig før. Faktisk har vi modtaget dobbelt så mange ønsker som under sidste omgang frit-valg-på-alle-hylder bandønsker, hvor man kunne slå et slag for alt fra debutanter til megastjerner.

Vores publikum – her især repræsenteret med stemmer fra Danmark, Sverige og Norge – har tydeligvis et massivt kendskab til hele det nordiske musikvækstlag.

Brugbar information
Det er en lærerig fornøjelse at læse det brogede resultat af publikums ønsker. Når vi snart offentliggør 2012’s første Junior-bands, kan vi garantere, at praktisk talt samtlige artister har været blandt jeres ønsker.

Nogle af de navne, der er tæt på færdigbookede, er deciderede publikumsfavoritter, andre vil kun udløse den umiddelbare begejstring hos en mere sluttet skare.

Aktive bands
Potentielle Junior-bands in spe har heller ikke ligget på den lade side. Under hele bandønskekampagnen har alle slags nordiske artister flittigt gjort opmærksom på muligheden for at ønske. Hjemmesider, Twitter- og Facebookprofiler har naturligvis været de oplagte platforme for et imponerende stykke lobbyarbejde.

Det er en fornøjelse for os at opleve, at scenen har en så høj stjerne – både hos publikum og bands.

Foto: Jens Dige / Rockphoto
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.