fredag 29.01.10 Roskilde-fans donerer 108.000 kroner til Danmarks Indsamling108.000 kroner for to Roskilde-billetter! Nej, der er ikke tale om sortbørs, men om en overordentlig flot samlet donation fra ca. 10.000 lyttere og Roskilde-publikummer til Danmarks Indsamling, som i år samler penge ind til fordel for kvinder i Afrika og befolkningen i Haiti. Fra et glasstudie midt i København har P3 foretaget en maratonindsamling med forskellige præmier hver dag. Denne formiddag bestod præmien af to VIP-billetter til Roskilde Festival, inklusive transport, kost og logi samt overværelsen af en koncert fra et podie på Orange Scene. Denne præmie viste sig særdeles eftertragtet. Ved at sende en sms donerede lytterne 10 kroner til Danmarks Indsamling og var samtidig med i lodtrækningen om billetterne. Over 10.000 lyttere deltog i donationen, hvilket genererede 108.000 kroner. Det er ikke alene flot, men også den næststørste donation i hele P3’s show – kun overgået af udlodningen af en gratis bil i et helt år. Vinderen blev Leif, som fortalte, at han ikke har været på Roskilde Festival i mange år, men så frem til at komme af sted igen. Roskilde Festival er glad for, at så mange har bakket op om projektet. Donationen kommer jo direkte fra vores publikum. Udmærket, Roskilde! | ![]() Foto: Rasmus Weng Karlsen |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.











Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil