mandag 10.10.11

Vind billetter til verdensmusik

Fra den 26. – 29. oktober løber world music-begivenheden WOMEX af stablen for tredje og sidste gang i København. Her vil DRs koncerthus genlyde af toner fra alle verdens hjørner.

Du kan vinde to WOMEX-partoutkort, så du frit kan gå på opdagelse i de mange koncerter både torsdag, fredag og lørdag. Det eneste, du skal gøre, er at svare på følgende spørgsmål i kommentarfeltet nedenunder:

  • Hvad er den bedste oplevelse, du har haft med verdensmusik på Roskilde Festival?

Vinderen er fundet! Det blev Emil, der vandt en masse koncertoplevelser. Se hans historie om lækre grooves og varme på en ellers regnvåd festival i 2007 i kommentarsporet nedenfor. Og tak til alle jer, der har deltaget med gode fortællinger.

Der går en stærk tråd fra Roskilde Festival til WOMEX. Peter Hvalkof fra Roskilde Festival er nemlig med til at udvælge kunstnerne, der spiller på WOMEX-festivalen - et overflødighedshorn af lækkerbiskner for musikelskere. WOMEX’ festivalprogram byder på verdensmusik af højeste kaliber og masser af muligheder for at se morgendagens stjerner først. Det sidste skrig fra Som Roskilde Festival er WOMEX stedet for nysgerrige og musikelskende, der her kan opleve koncerter med kunstnere, der ellers ikke lige kommer forbi vores breddegrader hver anden weekend.

Hold f.eks. øje med et nyere skud på stammen af ørkenblues, nemlig Bombino. Som en af genrens nyere bannerførere og med tre studiealbums i ryggen står han klar til at erobre Europa med ørkenbluesens særlige samkørsel af psychet guitar og nordafrikansk percussion – der tilsammen former det, der kan lyde som lydsiden til vandringer i Sahara under en uendelig himmel.

WOMEX giver dog ikke kun mulighed for at pejle morgendagens stjerner. Festivalen giver også mulighed for et gensyn med Roskilde-kendinge, bl.a. colombianske Systema Solar, der med deres mix af house, hiphop, techno og diverse colombianske genrer spillede op til fest på Roskilde Festival 2010. Oplev også Juju, der med el-guitar og ritti, trommer og bas, vestlig psych og afrikansk magi, spillede Roskildes nye intimscene Gloria op i 2011.

SE WOMEX’ PROGRAM

Den unge ørkenblues-guitarist Bombino.
Foto: www.musicfromaround.dk
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.