onsdag 16.12.09

Schlachthofbronx og Wooden Shjips til Roskilde

Vi føjer ghetto-tech og syrerock til et musikprogram, der knopskyder midt i decemberkulden.

Vores korrekturlæser har ikke drukket for meget julesnaps. Ugens to nye bands skal staves sådan. Bag de komplicerede bandnavne gemmer sig musik, der inkarnerer bredden og variationen i Roskilde Festivals musikprogram.

SCHLACHTHOFBRONX (DE) kaster alle slags beats og tonefarver sammen i et spraglet mash-up af ghetto-tech, electro og tyske slagere. Fornemme folk som dj-stjernen Diplo har allerede givet trioen den løftede tommelfinger.

WOODEN SHJIPS (US) spiller psykedelisk trance-rock med inspiration fra 60’erne og Woodstock. Deres langstrakte, hypnotiske lydbilleder vidner også om et tydeligt kendskab til 70’ernes tyske krautrock-scene og 80’ernes soniske eksperimenter hos Spacemen 3 og The Jesus and Mary Chain.

Mere allerede på fredag
Dagens navne er ikke eneste musikoffentliggørelse denne uge. Inden vi holder juleferie, har vi endnu et navn klar. Så hvis du ikke allerede er tilmeldt som bruger og åbner lågerne i vores online julekalender, er det med at få lavet din Roskilde Festival-profil inden fredag.

SE BANDLISTEN

Wooden Shjips er opslugt af de samme atmosfærer, der i sin tid strømmede gennem blodet på bands i den psykedeliske rocks guldalder.
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.