lørdag 18.06.11

Sensationel Street Soccer og Roskilde Festival går efter bolden

Få samlet pigerne i din lejr og stil op til kvindefodbold på Roskilde Festival.

Vi gentager sidste års succes med kvindefodbold på Roskilde Festival med et brag af en turnering. Igen vil over 1000 kvindelige festival-deltagere få mulighed for at spille fodbold mod og med hinanden i en turnering, hvor det ikke kun gælder om at score mål, men om at have det rigtigt sjovt, mens man gør det. Og fyrene må kigge på fra sidelinien.

Sensational Street Soccer står bag turneringen og modemagasinet Cover er også hoppet i gummiskoene og kommer til at følge stævnet tæt på Cover.dk i warm up-dagene 27.-29. juni, hvor der er daglige kampe.

Der stilles kun få krav til turneringsdeltagerne:

  • samle sig i hold på 5-8 deltagere
  • finde på et godt holdnavn
  • lave sin egen holddragt

Stævnet på Roskilde Festival afholdes i Game City ved bycenter West.

Tilmelding sker på www.cphmoves.com

I år går ’Sensational Hjertesag’ til en bus til det afghanske kvindelandshold i fodbold, som også kommer og spiller en kamp mod Cover på årets Roskilde Festival. Stævnets sponsorer giver 200 kroner til bussen for hvert hold, der tilmelder sig på forhånd.

Foto: Øystein Kvanneid
Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.