mandag 16.08.10 Ungdommens Røde Kors inviterer til Roskilde-efterfestKribler det i kroppen efter årets festival, så kan du dække dit orange behov hos Ungdommens Røde Kors, som lørdag 21. august holder Roskilde afterparty i deres Café Zusammen på H.C. Ørstedsvej 47 på Frederiksberg. Under årets festival var Ungdommens Røde Kors repræsenteret ved Skyline Bar, som lå ved Odeon-scenen, og hvor 300 frivillige URK’ere arbejdede for at forbedre udsatte børn og unges forhold. Denne depeche vil Ungdommens Røde Kors’ egen café på Frederiksberg videreføre i et sandt afterparty. Café Zusammen blænder 21. august op for en masse kulturelle tiltag, der skal genskabe noget af Roskilde-stemningen. Der er singer/songwriter-baseret musik ved middagstid, poesioplæsning om eftermiddagen og rock om aftenen. Café Zusammen byder ligeledes på årets officielle ”Roskilde-drink” Caipiroska Orange, og der er rabat at hente på kolde fadøl for alle med et Roskilde-armbånd. Derudover er caféen udsmykket med telte, bannere og andre festival-rekvisitter for at sikre en fantastisk stemning. | ![]() Foto: Marie Joensen |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.











Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil