torsdag 19.01.12 Vær med til at designe et hjørne af festivalenDansk Arkitektur Center og Roskilde Festival udskriver en åben designkonkurrence med særligt fokus på involverende, midlertidig arkitektur. Build What Here hedder konkurrencen, og du behøver ikke at være arkitekt for at deltage. Den er åben for alle interesserede uanset faglighed og nationalitet, og den giver alle mulighed for at give deres bud på design- og planmæssigt indhold til Poor City. Poor City er en del af vores Standpunkt-kampagne, der handler om fattigdom og ulighed. Området, der ligger i campingområde M, er i år dedikeret til unge asylansøgeres forhold i Skandinavien. Build What Here ønsker emnet iscenesat af en interessant, funktionel, bæredygtig og involverende plan. Konkurrencen bliver afviklet på den åbne innovationsplatform Innosite.dk, hvor idéerne til Build What Here løbende udvikles og forbedres ved hjælp af kommentarer fra sitets brugere, konkurrenceansvarlige, repræsentanter fra Roskilde Festival og Dansk Arkitektur Center. Og ikke mindst fra publikum. Konkurrencens vinderforslag kommer til at danne ramme for de mange aktiviteter, der skal foregå i Poor City.
| ![]() Build What Here blev første gang gennemført i 2011 med stor succes og endte med vinderprojektet ’Why don’t we do it on the stairs?’ - foto: Morten Kjær |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.











Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil