onsdag 08.02.12 Vestafrikanske toner til Roskilde Festival 2012Dagens nye musikoffentliggørelser føjer Malis tonefarver til Roskilde Festivals musikprogram, der hermed får et endnu bredere globalt islæt. TERAKAFT spiller hypnotisk ørkenrock fyldt med tørst, spiritualitet og flimrende elguitartoner. Bandnavnet betyder karavane på det blå folks, tuaregernes, sprog. Når man hører musikken, kan man næsten også mærke ørkensolen brænde ned over de indsvøbte bandmedlemmer. Terakaft er affilierede med Roskilde-favoritterne Tinariwen, der spillede på Roskilde Festival for første gang i 2001. Vi er stolte over at udvide kendskabet til endnu et stort band fra Saharas sandede vidder. BOUBACAR TRAORÉ er en vestafrikansk veteran, hvis status i hjemlandet er på niveau med Ali Farka Tourés. Med over 40 år på bagen Roskilde-debuterer Boubacar Traoré – der også har tilnavnet Kar Kar, 'dribleren', fra sin fodboldspillende ungdom – ikke én dag for tidligt. Faktisk er det en mindre legende, vi endelig kan tage stolt imod på Roskilde Festival. Med en stemme, der lyder som langtidsmodnet i solen, spiller Traoré blues med den akustiske guitar som det primære akkompagnement. Først med Malis bedste bands Mens vi glæder os til de nye Sahara-favoritter Terakaft til sommer, vil vi gerne fejre ørkenbluesens globale sejrsgang og gøre opmærksom på Vega-koncerten med Tinariwen 23. april, som Roskilde Festival arrangerer i selskab med spillestederne Global, Vega og Voxhall. Vind billetter til Tinariwen-koncerten på Vega 23. april | ![]() Terakraft spiller hypnotisk ørkenrock fyldt med tørst, spiritualitet og flimrende elguitartoner. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.











Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil