onsdag 04.08.10 Vis os din festivalfilm og vind en billetFangede du årets Roskilde Festival i levende billeder på mobilen, med et kamera eller noget tredje? Er slutresultatet blevet godt, og fortjener din film et større publikum end blot vennerne og familien? Vi opfordrer dig til at vise alle os andre netop din festivalfilm som bud på en orange feeling. Den bedste film vinder en billet til Roskilde Festival 2011 – og det er dine med-festivalgængere, som bestemmer vinderen. Upload din færdige film til vores ftp-server på adressen ftp.roskilde-festival.dk (læg i mappen ’pub’). Vedlæg gerne en titel og et kort resume af filmen (20-50 ord). Alle film, som er uploadet inden 23. august, deltager i konkurrencen som årets bedste publikumsfilm. Blandt alle uploadede film udvælger vi 10 kandidater, som det øvrige publikum kan stemme på.
Vi vurderer ud fra kriterier som historiefortælling, vinkel og originalitet. Det er mindre vigtigt, om du har det dyreste udstyr, og langt vigtigere at du kan skrue en historie sammen. Har du styr på tekniske specifikationer, bedes du så vidt muligt overholde nedenstående data. Og aner du ikke, hvad vi fabler om, så går det nok også… så uploader du bare, hvad du har.
Filmene lægges løbende i en dedikeret publikumskanal i vores web-tv. Der er dog en smule forsinkelse fra upload til publicering, da vi har et menneskeligt filter, som kigger alt materiale igennem. Vi forbeholder os retten til at fravælge film, hvis de er stødelige eller for useriøse. Share the feeling! | ![]() Foto: Jens Dige / Rockphoto |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.











Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil