tirsdag 07.02.12 Vis os din ørkenVi vil gerne sende 2x2 personer af sted til koncert med Tinariwen, når de spiller i Vega 23. april. For at vinde billetterne skal du dog yde lidt. Læs mere nedenfor. En ørken, som Tinariwen kender den fra deres liv i Sahara, finder vi ikke i Danmark. I ordets geografiske forstand er en ørken et landområde med ringe nedbør, men med høje temperaturer og fordampning. Storm P. har engang sagt, at ”Livet er en Ørken – og vi er Kamelerne”, og fra Sahara-ørkenen kommer ordsproget ”at sælge sand i Sahara”. Hvor finder vi din lokale ørken? Vi giver dig frie tøjler til at udtrykke din egen fortolkning. For at komme i betragtning til koncertbilletterne til Tinariwens koncert skal du sende et billede af din lokale ørken til adressen competition@roskilde-festival.dk eller poste det på vores Facebook-væg. Vi skal modtage dit billede senest 21. februar. Konkurrencen er slut. Vinderne er Andrea Sandorff og Erik H. Knudsen. Roskilde Festival arrangerer i selskab med spillestederne Vega og Global en koncert med det verdensberømte band, Tinariwen. Iført hovedtørklæder, indigoblå klæder og bevæbnet med elguitarer kombinerer dette nomade-band vestlig protestmusik med Sahara-områdets traditionelle tonesprog og har sat nye standarder for nordafrikansk ørkenblues. | ![]() Vis os din ørken og kom til koncert med ørkenblues-bandet Tinariwen - foto: Photo: Klavs Bo Christensen / Rockphoto |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.










