onsdag 07.12.11

Wiz Khalifa til Roskilde Festival 2012

Royce Da 5’9” og Yelawolf slutter sig til programmet i samme ombæring.

Det er hiphop-tid. Decembers seneste musikoffentliggørelse byder på amerikanske stjerneskud af den højaktuelle slags.

WIZ KHALIFA har brudt stort igennem med ”Black and Yellow”, som har været et kæmpe hit i radioen. Med denne festlige og poppede hyldest til sit lokale NFL-hold røg Wiz Khalifa lige ind i mainstream-hjertet hos det brede publikum og gav ligesindede kunstnere som Drake og Lil Wayne kamp til stregen om at være de unges største hiphop-helt. Nu står den stjernesvøbte, tatoverede yngling klar til at kapre Roskilde Festivals svulmende hiphop-hjerte med et af sine energiske og hårdtarbejdende liveshows.

ROYCE DA 5’9” har delt scenen med Eminem i duoen Bad Meets Evil, ageret ghostwriter for Dr. Dre og er del af supergruppen Slaughterhouse. Alligevel er Royce Da 5’9” stadig kun et navn inden for smallere kredse. Med comeback-pladen Success Is Certain iscenesætter han sit store gennembrud. Her giver den erfarne rapper en autoritativ opvisning i sine færdigheder som MC – han lader sin master class fortsætte på Roskilde Festival.

YELAWOLF er en radmager country boy opflasket på Lynyrd Skynyrd, men med en aggressiv og virtuos rapstil. Han har kontrakt på Eminems Shady Records, og sammenligningerne med denne pioner er uundgåelige. Tag dog ikke fejl af Yelawolf. Hans musik hørmer af benzin, crunk, dope og white trash-attitude, så man ved, den er lavet af en vaskeægte Dixie. Trods de stedvise, hitliste-bejlende toner på den nye langspiller Radioactive er der dog nærmest garanti for atmosfæren fra the dirty South, når den bidske rapper gæster vores breddegrader.

SE BANDLISTEN

Wiz Khalifa har brudt stort igennem med ”Black and Yellow” og står klar til at kapre Roskilde Festivals svulmende hiphop-hjerte med et af sine energiske og hårdtarbejdende liveshows - foto: Sean Berry
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.