tirsdag 13.10.09 Womex – omrejsende musikmesse for globale tonerI efteråret 1994 var jeg i Berlin for at nyde lidt af den magi, der endnu hang i gardinerne efter murens fald. I et af byens magasiner fremgik det, at der i Haus der Kulturen der Welt (for øvrigt den bygning der gav navn til Einstürzende Neubauten, men det er en anden historie…) foregik noget der hed Womex, noget med world music. Det skulle checkes, og sørme ja, en masse spændende grupper spillede for en lille gruppe indviede. En fin oplevelse. I 97 tog jeg del i endnu et Womex, nu på arbejde for Roskilde Festival, 98 i Stockholm, 99 i…. Rækken af Womex’er er lang, antallet af deltagere, bookere, pladeselskabsfolk, agenter og andet godtfolk har været stødt stigende. Womex betyder World Music Expo, og det er lige hvad det er – en messe for verdensmusik. Her mødes musikbranchens fattige fætter – verdensmusikken eller World Music-branchen – år efter år for at netværke, udveksle ideer, præsentere ny navne eller initiativer og ikke mindst socialisere. Det foregår på en måde så de ikke-branche folk, der gennem årene bliver flere og flere, falder fint ind. Ikke så få grupper har jeg set her for første gang for siden at præsentere dem på Roskilde Festivals scener. I år finder begivenheden sted i København fra den 28. oktober til den 1. November. Omkring 3000 branchefolk vil flokkes i Bella Center til messe og konferencer. Den 28. vil en lang række af nordiske roots kunstnere anført af violinvirtuos Harald Haugård præsentere en Nordic Night. De efterfølgende 3 aftener vil omkring 50 grupper på 5 scener i DR-byen give indblik i den kæmpe mængde af globale toner vi knapt aner eksistensen af. En enestående chance for at fange ”The Beat of the Globe”. Og der er åbent for offentligheden. Billetter købes via www.dr.dk. Vi ses derude. Dette spiller på Peters anlæg i uge 42Céu: Vagarosa (Six Degrees 2009) Fania All Stars: Live at Cheetah vol. 1 & 2. (Fania 1971 & 1973) Maga Bo: Archipelagoes (Soot 2008) | ![]() |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.










Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil