Kan du ikke se denne HTML mail?Klik her
Årets Roskilde Cinema-program

Ryan Gosling i Nicolas Winding Refns 'Drive'.
Rammerne for Roskilde Cinema og Cinema City har aldrig været bedre, og vi glæder os til at vise jer det brede udvalg af filmperler, oplevelser og billedlige aktiviteter, der i år vil lyse op i og omkring nordens største biograftelt.

Roskilde Cinema har i de senere år haft vokseværk. Området foran biografteltet, Cinema City, er blevet til en mindre by af spændende filmrelaterede og involverende aktiviteter, der træder langt udover lærredet og festivalens filmfremvisninger.    

Cinema City
Området foran biografen er i år spækket med aktiviteter. Her huserer gamle kendinge som containerbiografen, hvor Adult Swim og Husets biograf  skiftevis plejer tømmermænd og feststemning hos de fremødte. I dagtimerne står den på Robot Chicken og Aqua Teen Hunger Force, men i aftentimerne omdannes rummet til Late Night Pulp Cinema til tonerne af blandt andet The Who, Bob Dylan og David Bowie!

Zentropa
Filmselskabet Zentropa er også med og har gjort klar til den helt store hjemmebiograf. Derfor er Cinema City udstyret med tre campingvogne kørt i stilling med storskærm og adgang til hele Zentropas spændende filmunivers. Her er det muligt gratis at logge ind på Zentropaondemand.dk og selv vælge om ’movie-menuen’  skal stå på  grin i ‘Klovn’, eller gråd i ‘Efter brylluppet’. 

Film-quiz og VideoMarathon 
Både Kino.dk og VideoMarathon bidrager med meroplevelser i biografens  forområde. Kino.dk interviewer årets biograf- og  festivalgængere og præsenterer hele 10 filmquizzer på storskærm. Skulle du derimod have lyst til at træde om på den anden side af lærredet, er det muligt at besøge VideoMarathon. Her bliver klippeudstyr, ekspertise og kameraer stillet til rådighed for nye instruktørspirer og filmtalenter. Hos Videomarathon kan du deltage i konkurrencen om at lave den mest spændende kortfilm på mindre end 24 timer eller en ny musikvideo for den fremadstormende støjpopduo, Dig & Mig!

Roskilde Cinema - Filmprogrammet
For at skabe det bedst tænkelige filmprogram har Roskilde Cinema igen i år samarbejdet med de dygtigste eventmagere og filmfolk i branchen. Både CPH:PIX, CPH:DOX og HUSETS biograf har hældt indhold på lærredet og disse ingredienser bidrager til en særlig stærk kolorit  af humor, drama, sex, kitsch og eftertænksomhed. Derfor byder biografen på så forskellige titler som Oslo 31. august, The Artist, Avengers, Drive og Bombay Beach -  alt sammen eksekveret under teltdugens mørke.  Ikke alene vises filmperler af allerhøjeste kaliber men også forpremierer, surprisevisninger og særlige gæsteoptrædende må løfte humøret hos Roskilde Festivals biografgængere.

Se det fulde program

For yderligere information:
Leder af Roskilde Cinema Rasmus Karlshøj Truelsen
Rasmus.Truelsen@roskilde-festival.dk
tlf. 40 81 51 05

Vi ses på Roskilde Festival 5. - 8. juli 2012
(warm-up fra 30. juni til 4. juli)