Kan du ikke se denne HTML mail?Klik her
Bruce Springsteen & the E Street Band donerer Orange Donation på Roskilde Festival
Det amerikanske rock-fænomen Bruce Springsteen har sammen med Roskilde Festival valgt at den humanitære organisation Caritas som modtager af dette års Orange Donation på 1.5 mio. kr. fra Foreningen Roskilde Festival.

Lørdag aften besteg legenden Bruce Springsteen Orange Scene og fyldte luften over Roskilde med ærkeamerikansk rock, men det var ikke kun lækre toner, The Boss serverede i Danmark. Med sig havde han også nyheden om, at den humanitære organisation Caritas får 1.5 mio. kroner fra Foreningen Roskilde Festival. Til stor glæde for Roskilde Festival ville Bruce Springsteen & the E Street Band være med til at  udvælge, hvilket projekt årets Orange Donation skulle gå til. Valget faldt på Caritas Danmark.

”Vi er meget beæret over, at Bruce Springsteen har peget på Caritas Danmark som modtager af kr. 1,5 mio. fra Roskilde Festivalen. En stor tak til festivalen og sidste års deltagere for denne store gave”, siger generalsekretær Jann Sjursen.

Caritas er en af verdens største humanitære organisationer med søsterorganisationer i 167 lande. Bruce Springsteen & the E Street Band er med Orange Donation en del af den tradition, hvor en kunstner og Foreningen Roskilde Festival sammen giver en stor donation til velgørenhed. Sidste år var det pop-ikonet M.I.A, der udvalgte Orange Donation.

”Det er fantastisk at opleve opbakningen fra kunsterne, når de får til opgave at udvælge et projekt eller en organisation, som får den store donation fra Foreningen Roskilde Festival. I Orange Donation går musik og velgørenhed nemlig hånd i hånd, hvilket er helt i festivalens ånd”, siger Steen Jørgensen, der er bestyrelsesformand i Foreningen Roskilde Festival, som hvert år donerer sit overskud til velgørenhed og kulturelle projekter.

Fakta:

Om Foreningen Roskilde Festival
Foreningen Roskilde Festival er arrangør af Roskilde Festival. Alt overskud fra Roskilde Festival doneres ubeskåret til almennyttigt arbejde. Foreningens arbejde er uafhængigt af partipolitik og har ingen geografiske grænser.

Orange Donation
Hvert år udvælger Foreningen Roskilde Festival en kunstner, som er med til at vælge et projekt eller en organisation, der får en donation fra foreningen bag festivalen.

Hent pressebillede (foto: Casper Mortensen)

Vi ses på Roskilde Festival 5. - 8. juli 2012
(warm-up fra 30. juni til 4. juli)