H&M REBOOTER IGEN PÅ ROSKILDE FESTIVAL 2011
H&M gentager succesen med H&M Reboot Camp og står igen klar med den mest stylede camp på Roskilde Festival. H&M Reboot Camp er festival på den lækre måde, hvor gæsterne ud over at få fantastiske musik-oplevelser foretager et bevidst valg om at bakke op om campens budskab – Fashion Against AIDS.

Inkluderet i billetten til H&M Reboot Camp er et tomandstelt, gratis morgenmad og adgang til Roskilde Festivals reneste bade- og toiletfaciliteter. Derudover vil der være style-lounge, catering, dj's, street art og lounge-område samt overraskelser. Det svanemærkede vaskeri Berendsen vasker igen i år for festivalgæsterne, der mod en frivillig pengedonation kan indlevere deres tøj og soveposer til vask. Pengene går ubeskåret til HIV/AIDS-projekter. På selve campen kun få hundrede meter fra festivalområdet og Orange Scene vil det i år være muligt at købe et eksklusivt udvalg af FAA-kollektionen i en pop-up store.

Både før og under festivalen vil Facebook spille en stor rolle i forbindelse med H&M Reboot Camp. På H&M’s globale Facebook-fansite vil man, i løbet af foråret, kunne deltage i en konkurrence om at blive H&M’s ’trend scout’ på dette års festival. På selve campen vil der være en international camp-in-camp med de trend scouts, der har vundet billetter til den stemningsfyldte camp. Op til festivalen vil det også være muligt at byde på endnu flere af de populære festival-suiter ’Love Shacks’ indrettet af H&M Home på lauritz.com.

“Vi er meget glade for, at samarbejdet med H&M fortsætter,” siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival. ”Sidste års populære camp viste tydeligt, at rigtig mange af vores publikummer gerne vil være med til at sætte fokus på det vigtige budskab, der ligger i Fashion Against AIDS – samtidig med at det kombineres med deres interesse for musik og festival. Det er et initiativ, der giver god mening for os, netop fordi det ligger i forlængelse af vores egne initiativer og måde at arbejde på.”

For H&M handler FAA-initiativet, foruden det sociale engagement, om at give interesserede mulighed for at bakke op om budskabet gennem initiativets oprindelse – musik, mode og fællesskab, samt skabe bevidsthed om de handlinger man foretager sig. Det er anden gang, at H&M Reboot Camp slår teltene op på Roskilde Festival og fjerde gang, at H&M lancerer en FAA-kollektion. FAA-kampagnen har de sidste tre år indsamlet mere end 41 millioner SEK til HIV/AIDS-arbejde verden over. Kollektionen lanceres den 26. april i udvalgte butikker, og som tidligere doneres 25 % af salgsindtægterne fra kollektionen.

For yderligere information besøg www.hm.com/rebootcamp eller kontakt:

Birgitte Aaen Kastberg
birgitte.kastberg@hm.com
+45 70102331

Marlene Hyre-Dybbro
marlene.hyre.dybbro@hm.com
+45 70102331