Kan du ikke se denne HTML mail?Klik her
Kellermensch åbner Orange Scene
Det eksperimenterende rockbands tredje besøg på Roskilde Festival sender dem op på nordisk musiks øverste etage.

Det er med stor fornøjelse, at Roskilde Festival nu afslører åbningsnavnet på Orange Scene.

Efter at have spillet på upcoming-scenen Pavilion Junior i 2009 og Pavilion i 2010 tager Kellermensch nu skridtet op på øverste etage.

”Kellermensch har, siden vi først bookede dem, gennemgået en kæmpe udvikling og haft en utrolig fremdrift, hvor også udlandet har taget notits af dem,” siger booker Stefan Gejsing.

Også Kellermensch glæder sig enormt.

”Vi er utroligt beærede. At få lov til at åbne Orange Scene er noget af en drengedrøm, der går i opfyldelse for et band som praktisk talt er vokset op på Roskilde Festival. Vi er kommet der siden ’97, så det bliver ikke større,” siger frontmand Sebastian Wolff.

Også i udlandet har deres tæft for stærke, medrivende koncerter givet pote: det eksperimenterende, hårdtslående rockband har modtaget imponerende anmeldelser for udenlandske festivalkoncerter på Download og Rock am Ring. Kellermensch arbejder lige nu på efterfølgeren til deres debutplade.

Vi ses på Roskilde Festival 5. - 8. juli 2012
(warm-up fra 30. juni til 4. juli)