
- Ved salgsboderne omskænkes alle drikkevarer til krus eller sælges i kartonemballage.
Pantordning
Systemet er så effektivt, at op mod 97 procent af de plastikkrus, som drikkevareboderne langer over diskene, kommer tilbage via pantboderne. De indsamlede krus bliver sendt til omsmeltning og genanvendt som andet plastmateriale. Roskilde Festival har valgt også at give pant for emballager, som ikke er en del af det danske pantsystem. Eksempelvis indsamles næsten en million dåser, hvoraf kun 150.000 er danske. Resten er tyske aluminiumsdåser, som indsamles fremfor at ende som affald på campingarealerne.
Festivalpladsen er næsten fri for flasker af glas og plastik samt metaldåser. Ved salgsboderne omskænkes alle drikkevarer til krus eller sælges i kartonemballage, og ved alle publikums- og medarbejderindgange bliver der foretaget kontrol for glas- og plastikflasker samt dåser.


