
Get A Tent
Teltene findes kun i begrænset oplag. Efter festivalen kan du frit tage teltet med dig hjem. Se kort for placering.
Når du køber din festivalbillet, har du i år mulighed for at tilkøbe ekstra services. Dette inkluderer Get A Tent. Det betyder, at du får to billetter, din almindelige festivalbillet og din Get A Tent-billet.
Har du allerede en billet og har først opdaget Get A Tent nu, kan du købe et opslået telt i et særskilt køb fra 1. marts 2012 og frem. Indtil 1. marts kan Get A Tent kun købes i forbindelse med et almindeligt billetkøb.
Hvis du har købt din billet i en Fona-butik, kan du først købe Get A Tent som tilkøb i 1. marts 2012.
Du kan købe to forskellige typer Get A Tent-billetter.
- Med Get A Tent LILLE får du et telt, der svarer til tomandsstørrelse (210 x 210 cm), og et badebånd.
Pris: 560 DKK (inkluderer ikke festivalarmbånd) - Med Get A Tent STOR får du telt, der svarer til firemandsstørrelse (440 x 220 cm), og to badebånd.
Pris: 1060 DKK (inkluderer ikke festivalarmbånd)
Med en Get A Tent-billet kommer du bare, når det passer dig. Teltet står og venter på dig. Hvis du ønsker at være med lige fra starten, bedes du gå direkte til Get A Tent-camping, som åbner fra lørdag 30. juni 2012 kl. 18:00. Det er ikke nødvendigt at ombytte billetten til et festivalarmbånd først. Efter du er kommet på plads, skal du ombytte din billet til et festivalarmbånd.
Teltene bliver fordelt efterhånden, som man ankommer til området. Så hvis I er en gruppe, som ønsker at ligge sammen på Get A Tent-camping, er dette kun muligt, hvis I ankommer samtidigt.
Det kræver ikke særligt armbånd for at få adgang til området. Alle med almindeligt festivalarmbånd har adgang, så du er velkommen til at invitere andre festivalgængere på besøg. Du er derfor også velkommen til at dele dit telt med andre. Bemærk at det ikke er tilladt at slå egne telte op i området. Det er udelukkende forbeholdt Get A Tent-telte.
Alternative campingmuligheder
Ud over muligheden for at ankomme til et opslået telt kan du også bo i en campingvogn, medbringe din motorcykel eller købe en festivalgrejpakke og slippe for at medbringe telt, luftmadras og sovepose. Læs mere om mulighederne på de øvrige undersider.


