
BYcentre
I warm-up-dagene, hvor festivalpladsen endnu ikke er åben, er de to største samlingspunkter BYcentrene, der ligger på campingområdet. Der er et BYcenter i campingområde East og et i West.
I BYcentrene kan du finde et stort udvalg af madboder. Derudover kan du også finde ølboder, der sælger rammer med afkølede øl. I BYcentrene er der også hæveautomater, samaritter, merchandise-shops, pantboder og internetcafé. Det er også i BYcentrene, du kan finde Festival Gear, hvor du kan købe alt fra batterier og pløkker til soveposer og luftmadrasser.
BYcentrene har åbent døgnet rundt fra søndag morgen i warm-up-dagene til mandag, når festivalen slutter.




