OM OPGAVEN OG HVAD DU BLIVER EN DEL AF
Som frivillig i Supportkorpset bliver du en vigtig del af maskinrummet bag Roskilde Festival.
Du hjælper med praktiske opgaver som at afhente og bortskaffe skraldesække, køre ud med poser til serviceområderne og løse forskellige ad hoc-opgaver rundt omkring på festivalområdet.
Arbejdet kræver, at du er mødestabil, hjælpsom og klar på at tage fat, men du får samtidig masser af frisk luft, god stemning og mulighed for at opleve festivalen fra en helt ny vinkel.
Du har 4 vagter á 8 timer i perioden 27. juni – 5. juli, og du kan ønske at komme på hold sammen med dine venner, hvis I ansøger samtidig.
Fællesskab og trivsel:
Vi lægger stor vægt på, at vores frivillige har det godt. Supportkorpset har et dedikeret lederteam, som sørger for, at alle føler sig trygge og informeret. Vi har et fælles baseområde, hvor man kan tage en pause, få en kop kaffe eller bare snakke med holdet.
Vi har også nogle hyggelige sociale traditioner, fx en afslutningsfejring, hvor vi markerer indsatsen og fejrer fællesskabet. Hos os er der plads til grin, støtte og sammenhold – både under arbejdet og når vi slapper af bagefter.
TILGÆNGELIGE RAMMER
Vores team tilbyder følgende:
- Der er mulighed for adgang til vores område for kørestolebrugere, eller andre med nedsat mobilitet.
- Vi tilbyder opgaver som ikke er fysisk krævende.
- Vi tilbyder opgaver der kan løses ved nedsat hørelse.
- Vi tilbyder opgaver uden behov for at skulle læse eller skrive.
HVEM ER VI?
Supportkorpset er et frivilligt team på Roskilde Festival med fokus på fællesskab og hjælpsomhed. Vi er drevet af ønsket om at gøre en forskel – alt overskud går til udsatte børn, så de kan få en bedre jul, en gave til konfirmationen eller noget helt tredje, der kunne være behov for.
Hos os får du både et stærkt sammenhold, sjove oplevelser og følelsen af at bidrage til noget meningsfuldt.
VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Skriv en mail til Supportkorpset på: rfsk2025@gmail.com og fortæl om dig selv. Du er også velkommen til at ringe/sms til leder Monica på 23611193
