D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli

Nye fair trade-produkter klar til Roskilde '08

I år giver Roskilde Festival den en tand mere for fair trade.

Du har længe kunnet købe fair trade-kaffe og en række økologiske produkter på Roskilde Festival. I år skærper vi indsats og fokus på fair trade. Således vil årets officielle festival-T-shirt være fremstillet af fair trade-certificeret bomuld.

I 2008 kan du købe en fair trade rød- og hvidvin. Vinen er Roskilde Festival-unik og fås i de velkendte 1 liter-brikker.

I drikkevareboderne kan du desuden købe en 100 % fair trade frugt-smoothie samt fair trade appelsin- og æblejuice. The, kakao, chokolade og frugt er andre områder, hvor du kan handle fair trade.

Hele området omkring Odeon-scenen er præget af bæredygtig handel.

Ud over et bredt udbud af fair trade og økologisk mad og drikke sælges fair trade-beklædning, hvor FISK (Folkekirkens Nødhjælp), Patagonia (Spejder Sport) og andre spændende aktører giver deres bud på fair handel.
Således kan du støtte fair trade via direkte handel.

Vi arbejder fortsat mod et øget fair trade varesortiment. Sådan kan vi vise over for omverdenen, at også en festival, der kun afholdes en uge om året, kan have et bæredygtigt fokus. 

 
Tilbage
 
Roskilde Festival-unik fair trade vin.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...