mandag 07.01.13

2013 bliver som en trappe til klimaks

I år vil vi lave en festival, der bliver vildere dag for dag gennem 8 dage. Tjek her nogle af de nye tiltag, som vi har på vej til Roskilde Festival 2013.

Siden 2005 har vi knækket festivaloplevelsen over i to adskilte dele: Fire dages opvarmning efterfulgt af fire musikdage med fuld skrald på scenerne. Glem alt om det i 2013. Vi dropper nemlig tanken om warm-up. Så når vi starter, så starter vi, og vi bygger op – skridt for skridt – til det vildeste klimaks.

Vi kalder det selv en otte dage lang oplevelsestrappe, der fører til en federe og federe festival, som peaker, når alle scenerne er i gang på festivalpladsen mellem torsdag og søndag.

For dig betyder det, at du ikke behøver at komme for sent til noget – også selvom du måske først stiger med om bord længere oppe på trappen.

Så i den næste tid skal du holde øje med nyt fra Dream City, Relax City, Game City, Street City og Cinema City, for de frivillige planlæggere er i fuld gang med skabe de bedste rammer for dig og din camp på en måde, som du ikke har oplevet før.

Apollo Zone flytter ind i grænselandet 
Vi glæder os især til at slå portene op til den helt nye Apollo Zone. Det er navnet på en ny bydel i grænselandet mellem campingby og festivalplads, der rejser sig i oven på den genopfyldte grusgrav ikke langt fra Pavilion. Her smelter elektronisk musik og kunst sammen i sit eget knitrende og festlige univers med Apollo-scenen i centrum.

Den oppustelige elektro-puppe indleder festivalen med at gå i kredsløb på campingområdet med sin countdown for uopdagede elektroniske acts, inden den lander på sin plads i zonen og kører på med elektronisk musik i samme variation som i debutåret 2012.

Glæd dig især til at opleve, når Apollo spiller solen ned og pakker hele bydelen ind i varme, orangerøde visuals.

109 dage i Dream City
Vi flytter Dream City meget tættere på festivalpladsen og slår den sammen med Green City, Poor City og Media City. Dream City handler stadig om, at du kan skabe og dele din kunst, installationer eller tanker med andre.

Tør du være med til at bygge årets festival, kan du allerede nu melde dig under fanerne og få adgang til at opføre dit projekt op til 100 dage, før pladsen åbner for alle andre. Det giver 100 dages opbygning, 8 dages festival og 1 dages oprydning: hele 109 dages Roskilde!

Mere musik på vej
Og der er mere på tegnebrættet. Vi arbejder især på at finpudse festivalpladsen i forhold til sidste år. Bl.a. rykker Gloria nu ud af sit telt og ind i én af hallerne ved siden af, og i den anden hal møder du en ny food court med plads til 20 forskellige boder af den mere eksperimenterende slags. Bon appétit!

Nåh ja, så er der musikken. 200 navne på 8 scener på 8 dage. Tjek listen over de allerede offentliggjorte navne her, og der er masser af nye offentliggørelser at se frem til…

Så hvad mere vil du have? Nå ja, en billet. Den finder du her, og hvis du shopper inden 1. marts, kan den blive din til samme pris som i 2012. Efter 1. marts stiger prisen.

Godt nytår!

ps: Kan du mærke, at det kribler for at komme af sted? Måske kan denne film lindre forventningsglæden en smule.

Foto: Christian Minor
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...