torsdag 20.12.12 Festivaloverskud går til julehjælpVi donerer sammenlagt 1.000.000 kroner til organisationer, der i øjeblikket gør en kæmpe forskel for udsatte danskere. Mødrehjælpen modtager til 500.000 kroner som bidrag til organisationens julehjælp til trængte familier. ”Vi hjælper familier, der virkelig kæmper året rundt og ikke kun ved juletid. Vi har i år fået 28 % flere ansøgninger om julehjælp i forhold til sidste år, og donationen fra festivalen betyder, at flere trængte børnefamilier nu kan komme i gennem vores nåleøjet og modtage støtte fra Mødrehjælpen i sidste øjeblik," fortæller Mødrehjælpens direktør Mads Roke Clausen. Han sender en taknemmelig hilsen tilbage til festivalgæsterne, som har gjort donation mulig. Morgencafé for hjemløse og Gjaestebud får hver 250.000 kroner til deres indsats for at forbedre livskvaliteten hos hjemløse og socialt udsatte i Danmark – en indsats der ofte finder sted under det offentlige velfærdssystems radar. Derudover har vi købt 50 juletræer af de hjemløses juletræssalg på Sundholm, som i sidste uge oplevede at få stjålet netop det antal træer. Vi hæver dog prisen til 500 kr. pr. styk ved lejligheden! |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.











Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil