lørdag 28.04.12 Roskilde Festival trækker tænder udAf: Martha Louise Madsen Dårlige tænder kan skabe alle mulige problemer og føre sygdomme med sig. Det er hårdt at udholde konstante smerter i munden, når du taler, når du tygger, når du drikker. Det er uværdigt at måtte vente på, at tænderne er rådne nok til at falde ud af sig selv. Nok kan det blive en dyr fornøjelse at sætte sig i en tandlæge stol i Danmark, men i det mindste står der en tandlægestol et sted i nærheden af dig. I Kigoma-regionen i det vestlige Tanzania skal du først rejse cirka 1000 kilometer, hvis du vil have gjort noget ved din tandpine, have hevet tænder ud eller have lavet et hul. Derfor har et dansk læge-tandlægeægtepar påtaget sig opgaven at få etableret en tandlægeklinik på Heri landsbyhospital. Kirurg Morten Øster har siden 2007 hvert år givet tre måneder af sin tid på landsbyhospitalet, hvor han gratis har hjulpet befolkningen i området – en 10-15 millioner mennesker - med alskens skavanker. Hans hustru, der er tandlæge, har også arbejdet frivilligt på Heri landsbyhospital, men nu er tiden kommet til at få bygget en tandklinik, der er indrettet til formålet – og der er der, Roskilde Festival kommer ind på i billedet med sidste års overskud. Støtteforeningen for Landsbyhospitalet HERI har fået 22.000 kroner til at bygge tandklinikken. Læs mere om landsbyhospitalet og om støtteforeningen på www.heri-hospital.dk | ![]() Patienten og personalet efter tandudtrækning på HERI-klinikken |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.












Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil