
- Foto: Søren Malmose
Enkle regler for adgang
Du må gerne fotografere med „fastbilledkameraer" (uden blitz foran scenerne). Tilladelse til optagelse med lyd/levende billeder på festivalområdet gives normalt ikke til publikum. Bemærk: Dette gælder også optagelse med digitalkameraer, mobiltelefoner eller lignende, som kan optage hhv. levende billeder og lyd.
Det er forbudt at bære rygmærker, kendetegn eller lignende, som udgør navnet på, udtrykker sympati for eller tilhørsforhold til en af følgende klubber eller klubber, som er supportere til Bandidos, Black Cobra, Hells Angels eller lignende. Bannere, tasker, telte eller beklædningsgenstande i øvrigt med ovennævnte kendetegn eller lignende er ligeledes forbudt.
Indtagelse af stoffer er ulovligt på Roskilde - som i resten af Danmark. Politiet vil være til stede og håndtere stofrelaterede overtrædelser efter dansk lovgivning. Se også Roskilde Festivals holdning til stoffer.
Besiddelse af våben er ulovligt - ligesom i resten af Danmark.
Overnatning på camping er gratis for alle med festivalbillet. Overnatning i bil er ikke tilladt.

