Kan du ikke se denne HTML mail?Klik her
Rihanna til Roskilde Festival 2013
Den talentfulde superstjerne bliver garant for en overdådig popfest.

Med dagens kæmpenyhed føjer vi en poppet Hjerter Dame til et musikprogram, der allerede er rigt på træfsikre navne.

”Nu er det vist på tide med en gigantisk popfest,” siger music director Rikke Øxner.

”Der er for mig ingen tvivl om, at denne erfarne entertainer kan levere et live-show i verdensklasse, der appellerer til lige dele dans og fællesskrål”.

RIHANNA (BB) er blevet et af tidens helt centrale navne inden for R&B, pop og hiphop. Den caribiske superstjernes debut på Roskilde Festival bliver endnu en spektakulær fest under den nordiske sommerhimmel. Rihannas talent, karisma, skarpe dansetrin og lange stribe af klokkeklare hits dominerer et show fyldt med glamour, sexappel og uafrystelige omkvæd.

Overbevisende superstjerne
Rihanna har lige udgivet Unapologetic, hendes syvende album på lige så mange år. Den første single herfra, ”Diamonds”, har ligget nr. 1 i 27 lande og er allerede et af hendes allerstørste hits til dato. Med 37 millioner solgte plader er Rihanna et hovednavn af den tungeste kaliber i den poppede ende af genrespektret.

Tidligere i den endnu unge festivalsæson har vi offentliggjort mere rockorienterede toner til Roskilde Festival 2013 i form af bl.a. Queens of the Stone Age, Slipknot og Volbeat.   

SE BANDLISTE 

Billetsalget er i gang. Billetprisen er 1790 kr. – samme pris som i 2012. 1. marts 2013 stiger billetprisen til 1890 kr. Med partoutbilletten følger 8 dages oplevelser og omkring 200 musiknavne. Billetter sælges gennem Billetlugen. 

Vi ses på Roskilde Festival 2013
29. juni - 7. juli