SPROGKRAV: Både dansk og engelsk er et krav
ALDERSKRAV: Min. 25 år
INDSATS: +32 timer
Mulighed for seniorvilkår fra 65år. Som senior udgør din indsats 75 % af de normale timer. Skriv i ansøgningen, hvis du er 65år+ og ønsker at søge seniorvilkår.
OM OPGAVEN
Som Service Manager på Roskilde Festival er du en central figur i festivalens afvikling. Du leder og støtter supervisorer og festivalserviceværter, sikrer at portene fungerer efter planen, og skaber tryghed og god stemning for både frivillige og deltagere, samt bistår til konfliktløsning. Du er festivalens ansigt udadtil og har en afgørende rolle i at sikre, at alle får en positiv oplevelse!
- Lede og vejlede supervisorer samt festivalserviceværter på dit område
- Sikre, at portene er bemandet og fungerer efter gældende procedurer
- Tilkalde hjælp ved behov (samaritter, sikkerhed, DOT)
- Sikre, at frivillige føler sig trygge og får de nødvendige pauser
- Håndtere konflikter professionelt og effektivt
- Have overblik og være synligt til stede på pladsen
Hvorfor blive Service Manager?
- Du bliver en vigtig del af festivalens drift og sikkerhed
- Du får en udfordrende og spændende rolle med ansvar
- Du er med til at skabe en fantastisk festivaloplevelse for tusindvis af mennesker
OM DIG
Du er en handlekraftig og engageret person, der trives med ansvar og overblik. Du kan motivere og guide dit team af supervisorer og festivalserviceværter, samtidig med at du sikrer en tryg og velfungerende festivaloplevelse. Med din evne til at bevare roen i pressede situationer og træffe hurtige beslutninger, er du en afgørende del af festivalens drift. Du har stærke kommunikationsevner, et skarpt blik for detaljen og et stort engagement i festivalens fællesskab. Kort sagt: Du er festivalens frontlinjeleder, der sikrer, at alt kører, som det skal!
Hvad vi forventer af dig:
- Du bevarer roen i travle eller pressede situationer
- Du er handlekraftig og god til at træffe beslutninger
- Du har stærke kommunikationsevner og kan motivere andre
- Du er klar til at være fysisk aktiv og bevæge dig rundt på pladsen
HVEM ER VI?
Under Ankomst og Adgang har vi, udover dig, mange andre frivillige i flere forskellige funktioner.
Vi dækker hele Roskilde Festival området, hvor vi administrere parkeringsområder, porte og ankomstområder. Flere har været med i mange år, og en del andre vil ligesom dig enten være helt nye eller blot have en enkelt eller to festivaler bag sig. Vi arbejder på, at give vores frivillige den bedste oplevelse så alle føler sig tryg og velkommen.
- Mari-Ann skriver "Endnu en fantastisk dag i Ankomst & Adgang. Dit fristed som frivillig, både når du er på vagt og når du ikke er."
- Ole skriver "Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Sammen fik vi sat vores præg på festivalen. Vi ses igen til næste år."
- Dorte skriver "Mine sko og jeg takker for en god festival (her er lagt et billede op af meget slidte sko). Her mødte vi en masse fantastiske mennesker. Måske ses vi til næste år."
Du vil joine et unikt fællesskab og møde masser af nye og gamle venner, der både i løbet af året planlægger festival sammen men også én uge om året går sammen om at skabe et fantastisk oplevelsesrigt fællesskab.
VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Hvis du kunne tænke dig at være med til at skabe et fantastisk sammenhold og samarbejde med nye og erfarne frivillige i vores team hører vi rigtig gerne fra dig!
Send en mail hvor du fortæller:
- Om dig selv
- Hvad du laver til hverdag
- Din motivation for at søge rollen
- Hvorfor lige Roskilde Festivalen
- Hvad brænder du allermest for
Skriv i emnefeltet: Ansøgning som Manager