SPROGKRAV: Både dansk og engelsk er et krav
ALDERSKRAV: Min. 21 år
KONTAKT: steffen.nielsen@roskilde-festival.dk
OM OPGAVEN OG ROLLEN
Vil du være med til at skabe et sikkert og ansvarligt arbejdsmiljø på en af Danmarks største og mest komplekse frivilligdrevne festivaler? I Program-divisionen søger vi en engageret og fagligt stærk arbejdsmiljøfrivillig, der vil være med til at sikre trygge rammer for de mange frivillige, som er med til at planlægge, bygge og gennemføre Roskilde Festival.
Som arbejdsmiljøfrivillig bliver du en vigtig del af Program-divisionens arbejdsmiljøindsats med fokus på planlægning, opbygning og afvikling af festivalen. Du vil samarbejde tæt med frivillige ledere og indgå i et tværfagligt team, der arbejder for at omsætte arbejdsmiljøregler til konkrete og praktiske løsninger.
Dine hovedopgaver vil være at:
• Bidrage til planlægning og afvikling af arbejdsmiljøindsatsen i Program
• Rådgive og støtte teamledere, område- og sceneansvarlige om arbejdsmiljøforhold
• Facilitere introduktion og undervisning af arbejdsmiljøansvarlige i divisonen
• Udføre runderinger og risikovurderinger under opbygningen
• Bidrage til intern kommunikation om arbejdsmiljø – fx nyhedsbreve og oplæg
• Medvirke til at fremme en stærk arbejdsmiljøkultur med synlighed og ejerskab
OM DIG
Vi ser gerne, at du har erfaring med arbejdsmiljøarbejde inden for bygge og anlæg - gerne i frivillige eller projektbaserede miljøer. Du er i stand til at omsætte regler og principper til konkrete, brugbare løsninger og trives i en kompleks organisation, hvor samarbejde og bred kommunikation er en del af hverdagen.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med arbejdsmiljø – gerne fra bygge/anlæg, festivaler eller frivillige projekter
• Har viden om regler vedrørende fx løft, adgangsforhold og teknisk udstyr
• Er god til at rådgive og formidle – både i undervisning og i sparring
• Arbejder struktureret, løsningsorienteret og kan arbejde både strategisk og praktisk
• Har lyst til at blive en del af et engageret frivilligfællesskab
HVEM ER VI?
VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDET?
Send en kort motiveret ansøgning til Steffen Vedel Nielsen på
steffen.nielsen@roskilde-festival.dk
Ansøgningsfrist: 1. maj 2025