Roskilde Road Trip

Roskilde Road Trip er for alle, der rejser fra udlandet til Roskilde Festival og gerne vil være en del af et fællesskab på tværs af grænser.

SCROLL NED

Uanset hvilket hjørne af verden du rejser fra, og om du rejser alene eller sammen med en større gruppe, er du inviteret til at bo i vores helt særlige festivalområdet kaldet Roskilde Road Trip, som giver dig mulighed for at være en del af et fællesskab fyldt med udenlandske festivalgæster. 
 
På Roskilde Road Trip reserverer vi en plads til dig og dine rejsefæller, som vi beder dig om at ankomme til inden for 24 timer efter festivalens åbning lørdag 28. juni kl. 16.00. Endnu vigtigere bliver du en del af et spændende fællesområde på Roskilde Festival med mulighed for at udfordre, hvordan vi camper på festivaler, når vi rejser fra udlandet. 

Fakta

  • Placering: East (se kortet)
  • Clean camping? Ja
  • Silent camping? Nej
  • Ansøgning åbner 30. januar klokken 11.00
  • Ansøgningsfrist: 27. februar kl. 12.00
  • Forventet svar: 13. marts
  • Åbningsdato: lørdag den 28. juni kl. 16.00
  • Reservation slutter: søndag den 29. juni kl. 16.00
  • Spørgsmål? Skriv til os på roadtrips@roskilde-festival.dk

Roskilde Road Trip er en del af Common Ground, et fællesskabsområde som deles med Roskilde Festival Højskole. Common Ground vil være placeret i sektion F tæt på Dream City, Central Park og Indre Plads.

Dette bliver et grønt og rent område. Vi vil teste forskellige måder at sortere affald og holde området rent, så Moder Jord ikke behøver gøre det for os. Du skal tage det med hjem, som du har medbragt til festivalen, eller aflevere det på vores genanvendelsesstationer, så intet bliver efterladt.

Sådan ansøger du

Ansøgningsprocessen vil foregå efter først-til-mølle-princippet. Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret en plads, før du modtager endelig godkendelse fra arrangørerne.

Ansøgningen er åben for alle, der har købt billet, og som rejser fra udlandet, og der er ingen begrænsninger på antallet af personer i en gruppe. 
 
Når du planlægger din rejse til Roskilde Festival, opfordrer vi dig til at tænke på din miljøpåvirkning og være kreativ. Hvem ved, måske kan du via vores sociale medier finde nogen, der gerne vil deltage i en cykeltur fra Malmø til Roskilde, eller forbinde med 50 personer fra Oslo og leje en bus sammen? 

Lej dit campingudstyr

Slip for at slæbe, når du tager på festival og skal hjem igen. Lej i stedet alt dit campingudstyr fra vores shop.

Du kan leje telte, pavilloner, luftmadrasser og campingstole – alt sammen af god kvalitet og til gavn for vores fælles festivaljord og vores fælles ressourcer. 

Du kan se leje campingudstyr inde i vores shop fra 30. januar klokken 11.00.

Et renere Roskilde

Når vi bor sammen på Roskilde Festival, skal vi sammen passe på vores fine festivalplads.

Det betyder at alle områder skal efterlades ryddet for de ting, du har haft med. Det betyder også, at vi skal belaste vores klode mindst muligt selvom vi er på festival. 

Du gør en kæmpe forskel, når du reducerer dit forbrug, sorterer dit affald og genbruger mest muligt. 

  • Reducér betyder, at du medbringer så lidt som muligt hjemmefra 
  • Sortér betyder, at du er med til at holde festivalen ren ved at sortere dit affald på vores affaldsstationer 
  • Genbrug betyder, at du tager dine ting med hjem og bruger dem igen