
Roskilde Festival er meget mere end musik. Find vej til alle årets oplevelsesrum og tag del i alt fra fællesdans og vigtige samtaler til store fester og rørende performances.

Festivalens forsamlingshus, hvor kunst, musik og kultur smelter sammen. Flokkr ligger i den sydlige del af Camping West og tæller også tre mindre container-scener. Bliv klogere, rørt, udfordret på dine holdninger og viklet ind i helt nye fællesskaber.
Flokkr er åben fra søndag 29. juni til tirsdag 1. juli.

På Platform smelter musik, kunst og performances sammen. Denne unikke scene ligger mellem Orange Scene og Gloria. Scenerummet kan ændre karakter fra show til show, og de dynamiske rammer bringer dig endnu tættere på kunstnerne på scenen.
Platform er åben fra onsdag 2. juli til lørdag 5. juli.

Spis dig klogere i Food Is Now, som du finder lige ud for Apollo-scenen på Indre Plads. Her kan du finde alt fra workshops og paneldebatter til pop up-middage og sanselige smagsoplevelser. Årets tema er jordens muligheder og unikke smagsunivers.
Food Is Now er åben fra onsdag 2. juli til lørdag 5. juli.

Re:Act-scenen ligger i Camping West, hvor du møder inspirerende stemmer fra hele kloden, der hver især deler og fortolker vigtige budskaber og kalder til menneskerettighedskamp.
Re:Act er åben fra søndag 29. juni til tirsdag 1. juli.

Stadion ligger i den sydlige del af Camping West og er stedet, hvor du får pulsen op og kroppen i bevægelse. Her er sportsturneringer, yogahold, løbeklubber og meget, meget mere. Alle kan være med.
Der vil være aktiviteter på Stadion fra søndag 29. juni til onsdag 2. juli.

Dancefloor ligger i Camping East, nord for Dream City, og har tidligere gået under navnet Destroy Me Once, Destroy Me Twice. Dancefloor danner rammerne om alt fællesdans og fester til fællesskabende aktiviske indslag.
Dancefloor huserer events fra søndag 29. juni til tirsdag 1. juli.

Skate er tilbage på Roskilde Festival! I Darup Skatepark – beliggende i det nordvestlige hjørne af Camping West – kan du rulle dig igennem alt fra åbne sessions og rulledisko til opvisninger med det danske skateboardlandshold. Området summer af god energi og fællesskab på hjul.
Der vil være aktiviteter på Skate fra søndag 29. juni til onsdag 2. juli.