Oplevelsesrum

Roskilde Festival er meget mere end musik. Find vej til alle årets oplevelsesrum og tag del i alt fra fællesdans og fællesspisning til vigtige samtaler og rørende performances.

SCROLL NED
Kasper Heden

Flokkr

Festivalens forsamlingshus, hvor kunst, musik og kultur smelter sammen. Flokkr ligger i den sydlige del af Camping West og tæller også tre mindre container-scener. Bliv klogere, rørt, udfordret på dine holdninger og viklet ind i helt nye fællesskaber.

Flokkr er åben fra søndag 30. juni til tirsdag 2. juli.

Villas Hartvig

Platform

På Platform smelter musik, kunst og performances sammen. Denne unikke scene ligger mellem Orange Scene og Gloria. Scenerummet kan ændre karakter fra show til show, og de dynamiske rammer bringer dig endnu tættere på kunstnerne på scenen.

Platform er åben fra onsdag 3. juli til lørdag 6. juli.

Food Is Now

Spis dig klogere i Food Is Now, som du finder lige ud for Apollo-scenen på Indre Plads. Her kan du finde alt fra workshops og paneldebatter til pop up-middage og sanselige smagsoplevelser. Årets tema er jordens muligheder og unikke smagsunivers.

Food Is Now er åben fra onsdag 3. juli til lørdag 6. juli.

Nicolai Hegelund Vilhelmsen

Re:Act

Re:Act-scenen ligger i Camping West, hvor du møder inspirerende stemmer fra hele kloden, der hver især deler og fortolker vigtige budskaber og kalder til menneskerettighedskamp.

Re:Act er åben fra søndag 30. juni til tirsdag 2. juli.

Stadion

Stadion ligger i den sydlige del af Camping West og er stedet, hvor du får pulsen op og kroppen i bevægelse. Her er sportsturneringer, yogahold, løbeklubber og meget, meget mere. Alle kan være med.

Stadion er åben fra søndag 30. juni til tirsdag 2. juli.

Rasmus Kongsgaard

Dancefloor

Dancefloor ligger i Camping East, nord for Dream City, og har tidligere gået under navnet Destroy Me Once, Destroy Me Twice. Dancefloor danner rammerne om alt fra wrestling og fællesdans til gadefest og menneskebannere for fred.

Dancefloor huserer events fra søndag 30. juni til tirsdag 2. juli.