Tager du på festival uden at lægge planer? Er du typen, der undgår enhver aftale med dine venner og bare vil lade dig føre af egne impulser? Så skal du nok ikke læse videre!
For i dag løfter vi sløret for dette års fuldendte tidsplan, hvor musikken, kunsten og aktivismen er blevet fordelt. Med tidsplanen i dine hænder kan du nu begynde at planlægge dine ruter og musikalske rejser, inden sommerens festival skydes i gang. Og som du måske allerede har bemærket, har vores hjemmeside fået sig en makeover, der også inkluderer en ny og optimeret tidsplan.
Og så udvider vi det fuldendte program med Action Bronson, den engelske producer og sangerinde Shygirl, metalrapperen Scarlxrd, amapiano-pioneren Musa Keys og yderligere 18 navne inden for musik, kunst og aktivisme. Du kan læse om de nye tilføjelser til programmet her.
Hvis ikke du allerede har fået downloadet vores app, så er det nu et oplagt tidspunkt at gøre det! Appen er din trofaste følgesvend på festivalen, der hjælper dig med at holde styr på dine yndlingsartister, hvor end du befinder dig.
I appen kan du nemt tilføje favoritter og bygge dit helt personlige program - og som en ekstra tryghed kan du endda få udsendt en påmindelse, inden din næste favorit træder på scenen.
Du kan også downloade tidsplanen som PDF. Vær opmærksom på, at vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i tidsplanen.
201
Navne
44
Nationaliteter
5
Kontinenter