Tag med os på rundtur i årets stærkeste øjeblikke i det frivillige fællesskab. Hvis du selv var frivillig på RF24, er der garanti for gensynsglæde!
For vores mange helårsfrivillige ildsjæle var der allerede festivalstemning i luften, da de mødtes festivalpladsen i foråret. Her blev der snakket, krammet, danset og skålet – der var trods alt en del at glæde sig til.
Få et skud forårsfrisk forventningsglæde i videoen nedenfor.
Vores Orange Scene rejses hvert år af et dedikeret hold af frivillige, som sørger for, at vores vartegn står lige så smukt, som det gør i dine drømme.
Hils på Anders ”Anden” Hinding, teltmester og holdleder for det team af frivillige, der rejser Orange Scene – i 2024 for sidste gang i sin nuværende form.
Der er ikke noget andet sted som Roskilde Festival. Det gælder også, når vi taler om den banebrydende graffiti, der pryder festivalbyens overflader.
Under RF24 fortalte vores graffiti-kurator gennem 25 år om den særlige kunstneriske fusion, der opstår mellem kunstnerne på festivalen.
Hvert år rykker flere foreninger på festival for at varetage vigtige servicefunktioner og driften af madboder. På den måde støtter de en god sag samtidig med, at de tjener penge, der kan bruges til aktiviteter i deres egen forening resten af året. Blandt foreningerne finder du blandt andre Mellemfolkeligt Samvirke, Grænseforeningen og Støtteforeningen Roskilde Øst. Mød dem her.
Ingen frivillige, ingen Roskilde Festival. Det skulle gerne stå lysende klart, hvis du er nået så langt.
Under RF24 kunne frivillige pege på deres egne frivillige festivalhelte. Med deres hjælp fandt og udvalgte vi en flok festivalhelte, som vi hyldede for deres uforlignelige engagement i efteråret.
Vi er i gang med at samle de mange frivilligteams, der skal skabe Roskilde Festival 2025. Og vi har med sikkerhed en rolle, der er lige noget for dig!