Få svar på dine spørgsmål om diversitet og kønsbalance i festivalprogrammet
Roskilde Festivals musik- og kunstprogram skal afspejle forskellighed i kunstneriske udtryksformer, kønsrepræsentation, etnicitet og nationalitet.
Forskellighed er vigtig for at øge den mellemmenneskelige forståelse i vores samfund, og kunst kan være et redskab til at skabe forandring og vise nye perspektiver.
Et dokumenteret eksempel på ubalance handler om kunstnernes kønsfordeling. Sammenlignet med mænd er der er færre kvinder, transpersoner og ikke-binære, som vælger en karriere som musiker. Når kønsfordelingen i musikbranchen ikke afspejler befolkningens sammensætning, går vi glip af fremtidens talenter.
Vi har i flere år arbejdet på at ændre skævheden i kønsfordelingen som en del af vores samlede indsats for højere diversitet i programlægningen.
Vi arbejder inden for tre overordnede områder:
Støtte til vækstlagene
Vi har et medansvar for at skubbe på positive forandringer i musikbranchens fødekæder. Ved at støtte den kunstneriske talentudvikling, der starter i ungdomslivet og i vækstlagene, kan vi bidrage til de spirende forandringer, der kan påvirke nutidens strukturerer, og til at morgendagens uprøvede kunstnere høster erfaringer, som en dag kan føre til en optræden på Roskilde Festivals scener.
I 2023/2024 har vi for eksempel støttet kunstneriske og aktivistiske vækstlag med 2,5 millioner kroner i form af donationer til 33 aktører og foreninger, herunder spillesteder, arrangører og foreninger, der aktivt arbejder med repræsentation og øget diversitet.
Når yngre og debuterende kunstnere debuterer på Roskilde Festival, kan vi på længere sigt bygge en bro mellem de spirende vækstlag til festivalens store scener.
Etablerede kunstnere som Artigeardit, Blæst, Jada, Lamin, Mø, Tessa og The Minds of 99 mødte karrierens første store publikum på Roskilde Festivals mindste scener, og debutkoncerten giver blandt andet rygstød til kommende turnéer og interesse fra udlandet.
Fremhævelse af rollemodeller
Rollemodeller kan inspirere os til at tænke anderledes og udforske nye perspektiver. De fungerer som katalysatorer for positive forandringer ved at vise, at de har overvundet udfordringer, som andre måske også står over for.
Kunstnere som Africa Express på Orange Scene og Anohni & the Johnsons og Arca på Arena er for os rollemodeller, der bruger musikken og den platform de har til at sætte fokus på emner som køn, diversitet og fællesskab.
Dialog og videndeling
Menings- og erfaringsudveksling er et middel til forandring. Vi har selv brug for at blive klogere, og vi deler ud af vores erfaringer. Derfor deltager vi året rundt i debatter og netværk, og vi bruger festivalen som en platform til at skabe opmærksomhed om køn og ligestilling.
Festivalens programlæggere er aktive i flere formelle som uformelle internationale netværk og deltager regelmæssigt i paneldebatter på branchefestivaler som Eurosonic, ILMC, IFF, SXSW og Spot og samarbejder med NGO’er som Another Life, Keychange, Women In Live Music, EVeryday Sexisme Project og andre.
Festivalen er samtidig et mødested for musik, kunst og social bevidsthed, hvor vi kan skubbe til hinandens meninger og bryde fastlåste vaner. Vi har i programmet sat fokus på samtaler, workshops og performances om køn, ligestilling og seksualitet i og uden for musikbranchen. Det gør vi bl.a. i samarbejde med den polske kunstner Bartek Arobal Kociemba, som skaber installationen Rehearsals of Belonging 2.0, hvor man kan opleve queer-meditation, LGBT+ talks og performances, digteren Elias Sadaq, dragkollektivet House of Fruits samt queer-kollektivet Eau de Cologne, der kæmper for queerkulturens rettigheder i Georgien.
Se årets kunst- og aktivismeprogram
Bruger I kvoter i programmet?
Vi anvender ikke kvoter eller procentfordelinger mellem f.eks. køn, seksualitet, etnicitet, socioøkonomisk klasse og andre faktorer inden for de intersektionelle kriterier, vi benytter i programlægningen. Festivalens kuratorer og programlæggere drøfter løbende, hvorvidt disse kriterier i programlægningen er i balance.
Kvoter for f.eks. kønsbalance eller etnisk repræsentation ændrer ikke strukturel ubalance, og kvoter på f.eks. 50 % kvindelige kunstnere vil for vores vedkommende være til gavn for vores omdømme, men vil ikke i sig selv gavne kunsten og kunstnerne i fremtiden.
Øget repræsentation i programlægning og udvikling af konkrete værktøjer til at bekæmpe blandt andet marginalisering, bias og diskrimination bør ske i form af vækstlagsstøtte, gennem rollemodeller og med vedholdende fokus på problematikken gennem debat og videndeling mellem musikbranchens aktører, der belyser tendenserne eller konstruktivt bidrager til bæredygtige forandringer.
Hvor finder man mere viden?
Foreningen Another Life har udarbejdet rapporten Repræsentation og diskrimination i den danske musikbranche 2022. Rapporten kortlægger repræsentation, diskrimination og psykisk velbefindende i den danske musikbranche.
Karriere- og talentudviklingsprojeketet Bandakademiet har sammen med Danmarks Radio udarbejdet rapporten Kvinderne i musikken 2022. Rapporten undersøger kønsubalancen i den danske musikbranche. Branschealliancen Musiklivets Partnerskab indsamler viden, der danner grundlag for indsatser for et bæredygtigt musikliv, og Trygt Rum Netværket har udviklet en handleguide til en respektfuld og professionel arbejdskultur i musikbranchen.
Foreningen Autor / Komponister og Sangskrivere vedligeholder også en vidensbank, der afdækker viden om diversitet, ligestilling og kønsubalance i den danske musikbranche.