DAGBOGSKOLENRF25 Website 16X9 7.Rul A&A7 (1)

DagbogsskolenDK

SØNDAG 29. JUNI

Lær at skrive dagbog og udtrykke dine drømme

  • Søndag 29. juni
    Workshop: Dagbogsskolen, 14.45, Flokkr

Hvordan kan en dagbog hjælpe dig med at forfølge det, du drømmer om? Og hvordan kan den styrke både din kreativitet og dit mentale velbefindende?

​​​Til denne workshop viser Dagbogsskolen, hvordan du med enkle greb og øvelser kan bruge dagbogsskrivning som et redskab til at forstå dig selv bedre – og finde retning i det, der betyder noget for dig.

Undervejs får du små skriveøvelser og idéer til, hvordan kunst og litteratur kan bruges som afsæt for at skrive. Du vil også høre tidligere elever fra Dagbogsskolen læse op af deres egne dagbogstekster og opleve, hvor mange former en dagbog kan tage.

Du bestemmer selv, om du vil dele noget af det, du skriver. Hvis du vælger at gøre det, vil dine tekster – anonymt – indgå i dokumentationen af workshoppen. 

Dagbogsskolen udforsker potentialet i at skrive dagbog ved at skabe fællesskaber, begivenheder og undervise i intuitiv​​ og præstationsfri skrivning. Skolen blev grundlagt af kunstnerne Julie Thalund, Nadja Kaspersen og Julie Stokkendal, der arbejder inden for feltet billedkunst, performance og litteratur ​​– alle med dagbogen som redskab i både kunstneriske processer og privatliv. I 2024 udgav Dagbogsskolen podcasten Dagbogsradio i samarbejde med Podimo.