KAI MERKE, LUKA HOLMEGAARD, MIJA MILOVIC 16X9

Kai Merke, Faun Vium, Luka Holmegaard & Mija MilovicDK

MANDAG 1. JULI

Eksperimenterende danse- og musikperformance om krop, nydelse og forandring 

  • Mandag 1. juli
    15.15, Flokkr

Med referencer til popkultur, kønseufori og BDSM har koreograf Kai Merke, performancekunstner Faun Vium, forfatter Luka Holmegaard og musiker Mija Milovic skabt performancen Havet i munden

Værket er blevet til på baggrund af Luka Holmegaards digtsamling af samme navn, som udkom i 2023.  

Gennem dans og korsang dramatiserer de fire kunstnere digtene, der handler om queer-kultur, nydelse og kropslig transformation.  

Det hele foregår i et abstrakt badeunivers, hvor lyd og bevægelse smelter sammen, og hvor queer- og transkroppe, sanselighed, sensualitet, sårbarhed og intimitet er i centrum.  

Oplev den bevægende forestilling på Flokkr-scenen eller tag til badesøen søndag klokken 14 i First Days, hvor du kan opleve en akustisk pop up-version af performancen ved vandet.  

Kai Merke Dansk/tysk koreograf, danser, dramaturg og somatisk stemmetræner. Merke er uddannet fra Inter-University Center for Dance Berlin og Berlin University of the Arts og er medstifter af dansestudiet Dance Cooperative i København. 

Mija Milovic Dansk/montenegrinsk musiker, komponist og producer. Milovic arbejder både under eget navn, under aliasat Puck Mintie, i rockbandet SLIM0 og i en række kollektiver som Aktivistkoret og Viktors Garage.  

Luka Holmegaard Forfatter. Han udkom med digtsamlingen Havet i munden i 2023 og har tidligere vundet Prisma Litteraturpris, ligesom han også to gange har været nomineret til Politikens Litteraturpris. 

Faun Vium Dansk transfeminin skulptør og performancekunstner. Hendes seneste videoværk, "Linier fra Tårer", vil også blive vist på storskærmene ved Orange og Arena scenerne i samarbejde med skulptør Therese Bülow.