Miss Privileze Web

Mizz PrivilezeDK

TIRSDAG 1. JULI

Rettighedsbingo med Danmarks dragdronning

  • Tirsdag 1. juli
    Rettighedsbingo: Mizz Privileze, 12.00, Re:Act

Gør dig klar til en oplevelse, hvor menneskerettigheder møder glamour, glitter og grænsebrydende humor! Mizz Privileze – Danmarks normkritiske dragqueen nummer ét – inviterer til en helt særlig omgang Rettighedsbingo, hvor du ikke bare kan vinde præmier, men også blive klogere på dine rettigheder. 

Med deres enestående kombination af underholdning og aktivisme har Mizz Privileze sat menneskerettigheder og LGBTQI+ rettigheder på dagsordenen – fra Roskilde Festivals musikscene til internationale shows i Barcelona, Wien og New York. De har modtaget anerkendelser for deres arbejde mod hadforbrydelser og for deres evne til at kombinere performance med vigtige samtaler om ligestilling og retten til at være sig selv. 

Når Mizz Privileze indtager Re:Act, er det ingen undtagelse! Gennem lip-sync performances, skarpe spørgsmål og masser af bingoplader bliver du ført gennem menneskerettighedernes mange facetter – fra ytringsfrihed til retten til kærlighed uden diskrimination. 

Så kom og oplev både dragshow, læring og masser af sjov, hvor vi fejrer menneskerettighederne med et festfyrværkeri af glitter og attitude.  

Bag Re:Act står Rapolitics, Roskilde Festival og Institut for Menneskerettigheder, støttet af Tuborgfondet og OpEn-Puljen.