- Mandag 30. juniBreakdown the Bars m Peimi, 15.00, Re:Act
Kom og vær med, når Peimi – der er kendt for sine YouTube-videoer og skarpe interviews med musikere – møder to talentfulde rappere, efter de har optrådt på Re:Act. Efter deres performances deltager rapperne i to dybdegående interviews, hvor de vil dykke ned i teksterne og temaerne i deres sange.
Samtalerne vil fokusere på, hvordan de bruger deres musik og lyrik som redskaber til samfundskritik og forandring i samfundet. Peimi guider publikum gennem deres tekster, udforsker deres rim, budskaber og den indflydelse, deres ord kan have på lytternes samfundsbevidsthed.
Kom og få en live-version af Peimis kendte YouTube-videoer, og kom tæt på to interessante stemmer fra hiphoppens undergrund.
Bag Re:Act står Rapolitics, Roskilde Festival og Institut for Menneskerettigheder, støttet af Tuborgfondet og OpEn-Puljen.