- Tirsdag 1. juli
Den dansk/uruguayanske dj og producer producer DJ G2G er klar til at lukke årets First Days-program med et orgie af dans, fest og genremuterende eksperimenter.
DJ G2G sætter en ære i at opbygge musikalske forløb, der leger med forventningerne og vrider genrerne ud af deres vante former uden at miste fokus på energien og festen. Den nysgerrige tilgang har gjort dem til et populært navn på klubber over hele verden og ført til samarbejder med bl.a. det Roskilde Festival-aktuelle fænomen HorsegiirL
Når DJ G2G står bag pulten, ved man, at der altid venter en eventyrlig og forrygende oplevelse. De trækker på deres sammensatte kulturelle baggrund i shows, hvor moderne latin club-genrer som perreo, cumbia og guaracha fusioneres med europæiske klubtraditioner, altid mærket af DJ G2G’s legesyge og queer-venlige signatur.
Til Vogue Scandinavia har DJ G2G udtalt, at fester for dem er “life-giving and healing at the same time”. En mulighed for på én gang at komme i kontakt med sig selv og forbinde sig med andre. Det får du muligheden for til sommer.